Hvor første bog i serien var white trash, når det er bedst var bog 2 desværre lidt mere white trash… når det bare er white trash.

Den var fin nok. Helt fin nok. Men hvor bog 1 var en page-turner, var jeg ikke synderligt interesseret i plottet i bog 2.

Jeg kan ret godt lide Lena og Kalles forhold og synes Magrethe er en utroligt irriterende karakter. Derfor synes jeg også, at det er ret ærgerligt, at bog 2 skifter fortæller til Margrethe, og at Lena, Kalle og deres forhold nærmest bliver glemt (samt at Lena naturligvis er en luder ifølge Margrethe). Selvfølgelig giver det plads til karakterudvikling for Margrethe, og at man holder med hende til sidst – og det gør man da også, men jeg brugte omkring 200 sider af bogen på bare at være irriteret på hende.

Og indblandingen af det danske kongehus… det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal have det med. På den ene side var det utroligt sjovt, at det blev så ´hjemligt´, og på den anden side havde jeg meget svært ved at relatere til det.

Og det med corona… igen ved jeg ikke helt hvordan jeg skal have det med det. Personligt har jeg det helt fint med at litteratur fortrænger, at der overhovedet er en virus der hedder corona, men det valgte den her serie ikke at gøre – den inkorporerede det i stedet i plottet. Og det fungerer da… men det fjerner i hvert fald en del af eskapismen ved værket, og så er det også bare en anelse underligt at læse om.

Og nu skal vi ikke mom-shame nogen her, men af at vi [SPOILER FOR BOG 1] ved at Lena har en lille søn derhjemme, var hun godt nok ikke meget sammen med ham. Ja, hun er teenager, og det er fantastisk, at hendes forældre tager ham, så hun også kan få lov til at være ung med de unge, men det lød nærmest, som om hun overnattede hos Kalle hver nat i bogen + var væk i ferierne, og i det hele taget gad jeg godt at have haft nogle scener mellem Kalle, Lena og Theo – for det var da noget i deres forhold, der var interessant at følge! … men det fik vi desværre slet ikke i bogen.

Så altså for mig er bog 1 klart den bedste, og bog 2 tilføjer ikke meget til… noget. Men hvis bog 3 bliver oversat til dansk, ville jeg nu stadig være spændt på at læse den. Det er bare irriterende at læse fra Margrethes synsvinkel, når hun har så travlt med at kritisere alle andre.

[Anmeldereksemplar fra forlaget]