Den var lidt tungere end de foregående at komme igennem – måske fordi broderparten af bogen foregår til en eftermiddagskomsammen hos en adelsdame, og jeg ærligt talt havde lidt svært ved at skelne de mange fine og snobbede gæster fra hinanden og holde rede på deres indbyrdes (familie)forhold.

Jeg forstår sådan set godt, hvor Proust vil hen med denne minutiøse skildring af spillet mellem alle disse personer, men jeg skal indrømme, at min lettelse var stor, da vores hovedperson endelig forlod selskabet!